Ure er en sjov ting…man har ikke rigtig brug for et, og alligevel bruger man fra 5.000 til 150.000 på ET. … og nogle mere..

Du kan se klokken overalt. På din telefon, i bilen, på din pc, komfuret (hvis du er typen laver mad….) overalt i trafikken. Så der er virkelig ikke noget incitament for at bruge penge på et ur.

De fleste gange man kigger på det kan man heller ikke huske klokken bagefter. – og det er nøjagtig derfor man går med det. Det er skønheden i den. Det smukke – det æstetiske – detaljerne og farverne, den historie der ofte ligger i brandet.

Noget andet sjovt ved ure, er også at de altid er genstand for at starte en samtale. Når man møder folk checker man altid diskret hvad de har på håndleddet, og disse år er der heldigvis flere og flere der begynder at interessere sig for ure. Så hvis man syntes den om vejret er tyndslidt, så er der altid den om uret 😊

Min interesse for ure startede for mange år siden. Jeg kan huske mit første ur var et Timex. – det hvor man brugte en ung Jens Okking i reklamen. Det har været i slutningen af 70’erne.

Derefter fulgte et par Seiko og Pulsar Chronographer – i slut 80’erne havde jeg nogle ditital ure. Jeg husker ikke mærkerne, men mon ikke det var CASIO.

I begyndelsen af 90’erne fik jeg job hos Alfa/Fiat, og der blev der pustet lidt til interessen fra min chef. – nu skulle det være Tag Heuer. Jeg købte et Tag Heuer Formel 1 med plastic drejeskive og nogle år senere et Tag Heuer Professionel 200 meters. – et super lækkert ur jeg havde i rigtig mange år.

I midten af 90’erne var jeg i Saint Tropez med nogle venner, vi havde lejet et hus dernede og en eftermiddag efter vi havde været på stranden skulle vi ind og shoppe. Vi forvildede os ind i en urforretning nede ved havnen, og der så jeg for første gang et Breitling Navitimer. – jeg var dybt forelsket fra starten men prisen gjorde at jeg måtte lade det ligge. Jeg husker ikke prisen, men det var vanvittigt mange penge.

Nogle år efter var en af mine gode venner et halvt år i udlandet for hans firma, og han ringede en aften til mig, og fortalte om den urbutik han gik forbi på vej hjem fra abejde hver dag. – De havde et Breitling Navitimer 806 fra 1966 i vinduet. Om han skulle høre om prisen for mig? Ja Tak 😊 Uret var med certifikat, og jeg har nu haft det i 30 år snart. Jeg har på et tidspunkt brugt det som mit daglige ur, men de senere år er det blevet brugt mere sparsomt.

Det blev også til en Rosendal ur – Tom Kristensen, i med blå drejeskive. Ikke særligt dyrt, men jeg var vild med det.

Så blev det tid til familie, hus og have og interessen for ure røg i baggrunden – det var de år jeg mente at uret på min telefon måtte være tilstrækkeligt.

Indtil jeg i 2018 sad og surfede på nettet, og faldt over en reklame for et Breitling Superocean 42 med blå skive. Ur bacillen fangede øjeblikkeligt, og det er gået stærkt siden den dag.

Jeg har ikke en ambition om at have en kæmpe ursamling. – jeg kan bedst lide ”jagten”. Det at finde nogle fantastisk lækre, spændende og velholdte ure. Måske bruger jeg dem et par gange – måske ikke, men så sætter jeg dem til salg.

De ure jeg køber er ure jeg selv syntes om. Det er ure som jeg kalder ”herreure” og jeg finder helst kun komplette sæt med boks og certifikat, og bruger en del tid på at få verificeret ægtheden inden jeg køber dem.